IMG_1526

BEMÆRK: Åbningstiderne i højre side.

Vi tilbyder gratis tøj og mulighed for rådgivning og samtale om hverdagen. Det sker i åbningstiden for henholdsvis kvinder og mænd.

Hvem kan få tøj?
Mænd og kvinder, som lever af en overførselsindkomst samt deres børn, kan få gratis brugt tøj, sko, gardiner og sengetøj m.v.
Kvinder og mænd kan få tøj 2 gange om året, sommer og vinter. Børn kan få tøj 3 – 4 gange om året.

Første gang du kommer til tøjuddelingen
Kom i åbningstiden og medbring dit og evt. dine børns sundhedskort samt dokumentation for din eller familiens indkomst. De efterfølgende gange skal du kun have sundhedskort med.

Ventetid
Du kan ikke bestille tid til tøjuddeling. Du får et nummer og kan vente i vores venteværelse og evt. tale med en af vores rådgivere i ventetiden. Der kan forekomme ventetid, og det kan ske, at der kommer så mange på samme dag, at vi bliver nødt til at bede dig om at komme igen en anden dag.

Særligt for teenagere
Teenagere kan ringe til os på telefon 35 81 28  80 og få en aftale om at komme forbi på et tidspunkt, hvor det passer med skole eller andet.